klub senhjerneskade

CSVs klub for personer med sent erhvervet hjerneskade er godkendt juli 1999 efter §88 i lov om social service, der omhandler aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Klubben fungerer på baggrund af en aftale indgået med Kolding Kommune.

Deltagere:
Personer med sent erhvervet hjerneskade. Deltagerne skal være selvhjulpne eller selv medbringe personlig hjælper.

Formål:
Det er klubbens formål, at give brugerne mulighed for at mødes en gang om ugen til selvvalgte aktiviteter samt socialt samvær. Til klubben er knyttet to medarbejdere som koordinerende personer.

Indhold:
Blandt klubbens deltagere vælges et brugerråd. Brugerrådet planlægger fælles aktiviteter sammen med deltagerne. Klubmedarbejderne kan være behjælpelige i udførelsen af aktiviteter som bowling, besøg i Geografisk Have, æbleplukningstur, besøg på museer, julefrokost, større ture, etc.

På almindelige klubdage kan deltagerne vælge at lave aktiviteter sammen, f.eks. spille kort eller spil, værkstedsarbejde, sportsaktiviteter, EDB, se film eller læse/få læst litteratur.

Derudover arrangerer klubdeltagerne foredrag med spændende oplægsholdere.

Åbningstid:
Torsdage kl. 14.15 – 16.30
(20 torsdage i løbet af et år. Der er lukket i skoleferier)

Betaling:
Kommunen betaler for klubbens drift.
Den enkelte aftaler transport med hjemkommunen.
Brugerne betaler 50,00 kr. i kontingent pr. halvår.
Større ekskursioner og materialeforbrug betales af brugerne.

Tilmelding kan ske løbende til:
Anna-Margrethe Andersen ('Trunte') - konsulent for kursister med hjerneskade.
Telefon: 51 407 530 eller e-mail: ahar@Opdater venligst din browser!kolding.dk



  

CSV · Skovvejen 1b · 6000 Kolding · tlf.: 51 299 299 · www.csv.dk · csv@Opdater venligst din browser!kolding.dk